top of page
Søg
  • Forfatters billedeJacob Lund

Byg bæredygtigt med hamp

Ligesom vi går mere og mere op i økologi og hvad vi putter indenbords i vores kroppe, begynder vi heldigvis også at interessere os for, hvad vi opholder os i rent fysisk. Bæredygtigt byggeri vinder mere indpas i vores omgivelser - dels pga. de miljømæssige fordele - men så sandelig også pga. de store fordele, der opnås i indeklimaet, når man bygger med naturlige materialer. For når du bygger af naturlige materialer, undgår du al den overfladebehandlig, lak, kemi m.m.  der i konventionelt byggeri vil stå og afgasse længe efter byggeriet er færdigt. Du undgår også f.eks. LDPE/PE/PVC i dampspærre. Den kemi kan nemlig for nogle betyde allergiske reaktioner, som kan være svære at leve med.

At bygge i hampebeton er en måde at bygge bæredygtigt, miljøvenligt og indeklimavenligt.

Produktet er importeret fra Frankrig, som har mere end 25 års dokumenteret erfaring med produktet, der samtidig er CE-mærket og brandgodkendt.

Selvom man ikke er allergisk vil man med hampebeton opnå et helt andet og sundere indeklima. For hampebeton består kun af tre komponenter; hampeskærver, kalk og vand. Ikke noget hokus - kun naturlige materialer. På trods af det opnår du et stærkt og naturligt byggemateriale, der ovenikøbet er brandhæmmende


12 +1 gode grunde til at bygge med hamp

1 Bæredygtig og økologisk isolering/byggemateriale Til nybyggeri og renovering af bindingsværk og bevaringsværdige bygninger. 2 CO2-reducerende 1 m² væg af 35 cm tykkelse HempCrete gemmer 110 kg CO2, mens de fleste andre isoleringsmaterialer er CO2-udledende. 3 Åndbart hus Hempcrete er et diffusionsåbent isoleringsmateriale. Når du bor i et hus med   PE-dampspærre, bor du princippet i en plastikpose. 4 Fugtregulerende hampeskærver Hampeskærverne regulerer fugten i både nye og gamle huse på grund af dets evne til at absorbere og frigive fugt fra den indre luft. Helt af sig selv regulerer materialet den interne luftfugtighed og forhindrer kondens og fugt, der kan føre til skimmelvækst. 5 Ingen afgasning, kemi, polyurethanskum, overfladebehanding m.m. En bygningskonstruktion består af et træskelet, hamp, kalk og vand.  Væggene kan pudses med hydraulisk kalkmørtel eller ler og videre males med silikatmaling eller kalkmaling - altså kun diffusionsåbne materialer - ingen plastikmaling med MI, biocider, flygtig fortynder m.m. 6 Brandhæmmende Den tætte masse gør svært at antænde. Brandklasse EURO A2-s1,d0 med overflade kalkmørtelpuds og  hampmassen med kalk har en EURO B-s1,d0 7 Akustik og god lydisolering Overfladestrukturen på Hempcrete-væggen gør, at lyden absorberes - dvs. at der bliver en god akustik. Væggens masse er meget lydisolerende. (0.69 NRC) 8 Et let materiale Med en blanding af kalk/hamp på 275 kg/m3 er denne løsning afgørende ved restaurering, fordi der kun tilføjes ganske lidt mervægt på den gamle, originale konstruktion. For nybyggeri fører det til en væsenlig lettere konstruktion, som kræver mindre styrke. 9 Skadedyr Myrer og andre skadedyr kan ikke lide den basiske masse, så de holder sig heldigvis gladeligt fra dit hampehus. 10 Råd Råd forekommer yderest sjældent, pga. den basiske PH værdi på: 12 11 Termisk masse En tyk Hempcretevæg har også denne fordel,l at den lagrer varmen og derved beholder en mere konstant temperatur. I modsætning til lettere isoleringsmaterialer, hvor varme ikke lagres og hvor det kun er den varme luft, der er fanget i materialet. Hempcretevæggen frigiver langsomt sin varme fra sin masse og derved opnåes en mere konstant dag- og nattemperatur uden brug af mekanisk udstyr. 12 Byggeaffald Intet spild. Det eventuelle rest eller fra gulvet kan stryges ud over en græsplæne. 13 Alt i en-løsning II konventionelt byggeri bruges forskellige materialer til forskellige formål; et til den udvendige kerne, et til isolering, et til at brandhæmme, et til akustikken osv. Med Hempcrete får du et produkt, der leverer alle egenskaber i et. kilde:http://www.hempcrete.dk/index.html



137 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page